Sådan holder du drivhuset frostfrit hele vinteren

Annonce – sponsoreret indhold.

At opvarme drivhus om vinteren handler sjældent om at gøre det lunt. Målet er at holde temperaturen over frysepunktet, så planter, vandrør og konstruktion ikke tager skade. Det kan du gøre med elvarmer, paraffinovn eller et dieselfyr. Hvilken løsning der passer, afhænger af om du har strøm i drivhuset, hvor godt det er isoleret, og hvor ofte du kommer forbi. Uden fast stærkstrøm er et lille dieselfyr på 12V eller 24V ofte det mest praktiske valg, men det kræver omtanke omkring ventilation og sikkerhed.

Frostfrit drivhus uden stikkontakt: sådan tænker du varme

Før du køber noget udstyr, skal du afklare, hvad du vil opnå. Mange tænker på at opvarme drivhus om vinteren som at skabe vækstforhold. Men de fleste havefolk vil bare undgå, at krukker revner, at stiklinger og sarte planter dør, og at vandsystemet fryser til. Det er et markant lavere ambitionsniveau, og det betyder, at du kan klare dig med en lille og styret varmekilde.

Tre forskellige mål giver tre forskellige løsninger:

• Ren frostsikring: Temperaturen skal holdes over frysepunktet. Det passer til overvintring af potteplanter, citrusfrugter, pelargonier, dahliaknolde og lignende.
• Kølig overvintring: Du holder nogle få plusgrader og accepterer, at væksten går i stå. Det er den mest økonomiske løsning for de fleste.
• Egentlig vinterdyrkning: Du vil have gang i såning, stiklinger eller salat. Her stiger varmebehovet markant, og isolering og lys bliver afgørende.

Den store udfordring er, at drivhuse er dårlige til at holde på varmen. Glas og tynd polycarbonat isolerer dårligt, og en dårligt tætnet dør eller et utæt tagvindue lader den varme luft sive ud. Derfor står mange drivhuse tomme om vinteren. Hvis der heller ikke er stærkstrøm på grunden, er en elvarmer ikke noget alternativ. Her kommer lukkede og brændstofbaserede løsninger ind i billedet.

Hvis du står uden fast el, kan et dieselfyr med dansk support være et realistisk alternativ. Sunster-fyrene hos Shop12volt er udviklet til båd, autocamper og varebil og kører på 12V eller 24V, så et batteri kan drive dem. Flere modeller kan også køre på 230V. Da fyrene er lavet til køretøjer, bør du tale med en specialiseret forhandler om din konkrete opsætning, før du bruger dem i et drivhus.

Hvorfor frost skader planter og materialer

Frost er mere end kulde. Det er den fysiske proces, hvor vand fryser og udvider sig, der gør skaden. Når temperaturen falder under nul, kan vandet i planternes celler danne iskrystaller. De kan sprænge cellevæggene indefra. Efter optøning er vævet slappt, mørkt og vandfyldt. Det kender du fra dahliaer og pelargonier, der har fået en nat med frost: de ser fine ud om aftenen og er brune og bløde dagen efter.

Skaden afhænger af planten. Hårdføre arter som grønkål, vintersalat og persille tåler en del kulde og kan stå i et uopvarmet drivhus. Subtropiske planter som citrus, oliven i kuldefølsomme sorter, bougainvillea, passionsblomst og mange kødfulde sukkulenter tåler ikke frost, og nogle af dem lider allerede ved få plusgrader, hvis jorden er våd. Spørg altid efter den enkelte plantes minimumstemperatur, når du køber den.

Skader på konstruktion og udstyr

Frost angriber også drivhuset selv og alt det, du opbevarer i det:

• Vandrør, slanger og vandhaner: Frossent vand sprænger rør og samlinger. Skaden opdages først, når der kommer tø.
• Lerpotter og keramik: Porøs ler suger vand til sig, og når det fryser, flager eller revner potten.
• Vandtønder og regnvandsbeholdere: Is kan presse siderne ud eller sprænge samlinger.
• Tætningslister og gummi: Gamle tætninger bliver stive og slutter dårligere, hvilket øger varmetabet næste vinter.
• Frø, kompost og gødning: Flydende gødning og plantebeskyttelsesmidler kan miste virkning eller sprænge emballagen, hvis de fryser.

Mange glemmer, at fugt kombineret med temperatursvingninger er næsten lige så slemt som selve frosten. Kondens, der fryser til om natten og tør om dagen, sliber på træ, fuger og beslag år efter år.

Start med isolering og tætning, før du vælger varmekilde

Hver krone, du bruger på at holde varmen inde, sparer dig for flere i brændstof eller strøm. Det er det klassiske råd, men det har stor effekt i et drivhus, hvor varmetabet er stort.

Tætn alle utætheder

Gå rundt i drivhuset på en blæsende dag og mærk efter, hvor trækken kommer ind. Typiske steder er døråbningen, samlingerne mellem glasplader og aluminiumsprofiler, ventilationsvinduer og området langs soklen. Nye tætningslister, silikone eller specialtape til drivhuse gør en mærkbar forskel.

Boblefolie og ekstra lag

Mange havefolk sætter boblefolie til drivhuse op på indersiden. Den skaber et luftlag, der dæmper varmetabet, men lukker samtidig noget lys ude. Brug folie i den kolde halvdel af drivhuset, eller kun i den del, hvor du overvintrer planter. Vælg en type, der er beregnet til drivhuse, så den tåler fugt og ikke bliver uigennemsigtig.

Del drivhuset op

Hvis kun en lille del af drivhuset skal beskyttes, kan du opføre en indre afskærmning i en ende af huset. Et mindre rum er lettere og billigere at holde frostfrit end hele huset. Dæk med fiberdug eller fleece om natten, og sæt de mest følsomme planter inderst.

Termisk masse

Vandtønder eller store sten i drivhuset opsamler solvarme om dagen og afgiver den langsomt om natten. Det er ikke nok til hård frost, men det kan afbøde de værste temperaturudsving ved mild frost. Husk, at vandtønder selv kan fryse og springe, hvis temperaturen falder længe nok.

Hold fugten nede

Et lukket og fugtigt drivhus er et ideelt sted for gråskimmel. Vand sparsomt om vinteren, fjern visne blade, og luft ud, når det er tørt og mildt. Varmen skal ikke bruges på at opvarme våd luft. Har du i øvrigt problemer med fugt i huset, kan det også betale sig at kigge på ventilationen indendørs.

De mest almindelige opvarmningsformer til drivhus

Der findes tre hovedtyper, du typisk støder på, når du skal opvarme drivhus om vinteren. Hver har styrker og begrænsninger.

Elvarmer og keramiske varmeblæsere

Den mest udbredte løsning er en elvarmer med indbygget frostvagt eller en separat termostat. Den er enkel, kræver ingen brændstof og afgiver ingen forbrændingsgasser i drivhuset. Den er derfor ofte det bedste valg, hvis du har en sikker strømforsyning.

Ulemperne:

• Du skal have strøm ud til drivhuset. Er der ingen stikkontakt, skal en autoriseret elektriker lægge kabel, og det kan være dyrt over længere afstand.
• Udstyr og forlængerledninger skal være beregnet til udendørs og fugtige miljøer. Ellers er der risiko for fejlstrøm og brand. Sikkerhedsstyrelsen har generelle vejledninger om elsikkerhed.
• Elforbruget kan blive højt i et dårligt isoleret drivhus, og hvis strømmen går ud, stopper varmen.

Paraffinovn og andre åbne forbrændingsvarmere

Paraffinovne er billige at anskaffe og kræver ingen strøm. Derfor har de været populære i mange havehuse. Men de har betydelige ulemper i et lukket drivhus:

• De forbrænder inde i rummet og afgiver både vanddamp og forbrændingsgasser. Det øger fugtigheden og kan skade planterne.
• Utilstrækkelig forbrænding kan danne kulilte, som er farlig for mennesker og dyr. Selv i drivhuse, du kun besøger kortvarigt, kan det være risikabelt, hvis der er en bolig, værksted eller soveplads i nærheden.
• Åben ild og brændbare materialer som træ, fiberdug, plastik og tørre blade er en dårlig kombination.
• Du skal selv holde øje med brændstofniveau og vedligeholde veggen, hvis den ikke har termostat.

Mange forhandlere advarer direkte mod at bruge åbne forbrændingsvarmere i små, lukkede rum uden tilstrækkelig udluftning. Følg altid producentens anvisninger og Beredskabsstyrelsens generelle anbefalinger om brandsikkerhed og kulilte.

Dieselfyr og dieselvarmere

Et dieselfyr, også kaldet kinafyr eller dieselvarmer, forbrænder brændstof i et lukket forbrændingskammer. Forbrændingsluften hentes udefra, og udstødningen ledes ud gennem et rør. Rumluften opvarmes via en varmeveksler og blæses ind i rummet. Det adskiller sig fra paraffinovnen, fordi røggasserne ikke slippes ud i det rum, der opvarmes.

Fordele:

• Kan køre på 12V eller 24V, så et batteri eller en solcelleopstilling er nok. Flere modeller har også 230V-tilslutning.
• Kompakte og effektive, i forhold til størrelsen.
• Termostat- og fjernstyring på mange modeller, fx via Bluetooth, WiFi eller GSM/LTE.
• Ingen ekstra fugt fra forbrændingen.

Ulemper:

• Fyret skal monteres korrekt med udstødningsrør, luftindtag og brændstoftilførsel.
• Du skal sørge for diesel og regelmæssig vedligeholdelse.
• Fyret kan afgive lugt og lyd, især ved opstart.
• De fleste modeller er designet til køretøjer og både, ikke havehuse. Det kræver, at du undersøger egnethed, før du bruger dem i andre sammenhænge.

Hvorfor et dieselfyr er relevant, når der ikke er stærkstrøm

Mange kolonihaver, fritidsgrunde, skovhaver, alléer og lejede haveparceller har ikke strøm ved drivhuset. Her er det dyrt og besværligt at etablere en 230V-forsyning. Et dieselfyr kan i stedet køre på et 12V-batteri, som du enten lader med en lader, en solcelle eller ved at tage batteriet med hjem. Selve fyret bruger kun lidt strøm til brændstofpumpe, tændrør og blæser, når det først er i gang. Opstarten trækker mest.

Effekt: lille eller stor?

Sortimentet hos Shop12volt omfatter modeller med 2 kW, 8 kW og 9 kW. En 2 kW-model passer til små rum, mens 8 kW eller 9 kW er mere end rigeligt til et lille isoleret drivhus, men kan være relevant i et stort og utæt væksthus eller en blandet udestue og værksted. Mange modeller kan indstilles til lavere effekt, så de ikke altid kører for fuld styrke, men det er vigtigt at spørge, hvor langt ned effekten kan reguleres, og hvordan fyret opfører sig ved lav belastning. Et fyr, der er alt for stort til rummet, tænder og slukker hele tiden, hvilket slider på komponenterne.

Fjernstyring og overvågning

Hvis du ikke bor ved drivhuset, er fjernstyring en stor fordel. Flere af Sunster-modellerne tilbyder Bluetooth, WiFi eller GSM/LTE, så du kan tænde, slukke og justere temperaturen fra mobilen. Udvalgte modeller har også CO-overvågning. Det er ikke en erstatning for en separat, godkendt CO-alarm, men det er en ekstra sikkerhed.

E-Mark og hvad det betyder

Hos Shop12volt fremhæves E-Mark-certificering. E-Mark er en typegodkendelse, der knytter sig til udstyr til køretøjer. Det er et tegn på, at produktet opfylder krav til brug i fx campingvogne og biler. Det betyder ikke automatisk, at produktet er godkendt til faste installationer i bygninger eller havehuse. Hvis du er i tvivl, så spørg både forhandleren og eventuelt kommunen eller en skorstensfejermester, hvis installationen er fast.

Dansk support og reservedele

Et dieselfyr er en maskine med slidte dele, fx glødestift, brændstofpumpe og blæser. Det er derfor en reel fordel, hvis forhandleren er importør med lager af reservedele og kan hjælpe, når noget ikke virker. Spørg ind til garanti, reservedele og om forhandleren kan vejlede om montering i andet end køretøjer, før du køber.

Ventilation, brændstofforbrug og sikkerhed i små, lukkede rum

Her skal du være mest omhyggelig. Et drivhus er et lille og ofte tæt rum, og forkert brug af forbrændingsudstyr kan have alvorlige konsekvenser.

Ventilation og forbrændingsluft

• Forbrændingsluft udefra: Et korrekt monteret dieselfyr suger luft ind udefra og leder udstødningen ud. Indtag og udstødning skal derfor føres gennem væggen eller taget med tætte samlinger.
• Udstødningen skal pege væk: Placér udstødningsudgangen, så røgen ikke blæses ind i drivhuset, ind mod ventilationsåbninger eller mod naboer. Vind kan trykke røggas tilbage.
• Frisk luft til planterne: Selv om fyret er lukket, har planterne brug for luftudskiftning. Åbn et vindue en smule på milde dage, så fugt ikke ophober sig.
• Hold indtag og udstødning fri: Sne, blade og fuglereder kan blokere rørene. Tjek dem jævnligt.

Brændstofforbrug

Forbruget afhænger af fyrets effekt, hvor ofte det kører, og hvor stort varmetab drivhuset har. Opgiv derfor aldrig et forbrug på forhånd uden at kende rummet. Brug i stedet producentens oplysninger om forbrug ved lav og høj effekt, og regn efter ud fra, hvor mange timer fyret skal køre i de koldeste perioder.

Tre ting holder forbruget nede:

1. Isolér og tæt først. Hver utæthed tvinger fyret til at arbejde hårdere.
2. Brug termostat. Sæt den til et par plusgrader, ikke til stuetemperatur, hvis målet er frostsikring.
3. Vælg passende størrelse. Et passende fyr tænder og slukker mindre.

Brug ren og frisk diesel, og undgå gammel diesel med bundfald eller vand i tanken. Nogle fyr har følsomme dyser, som tilstopper med snavs. Vinterkvalitet er relevant, hvis tanken står udendørs og kan blive meget kold.

Sikkerhed

Følg disse grundregler:

• Installér en CO-alarm i og tæt på drivhuset, hvis der er mennesker eller dyr i nærheden, og især hvis drivhuset hænger sammen med et skur eller en bolig. Vælg en alarm, der er mærket efter den relevante europæiske standard.
• Hold afstand til brændbart. Træ, plast, fiberdug, tørre planter, papir og gødning skal ligge i sikker afstand fra både fyr og udstødningsrør. Følg producentens krav til afstand. Udstødningsrøret bliver meget varmt.
• Brug godkendte rør og samlinger. Improviserede løsninger med tapede samlinger er en almindelig fejl.
• Beskyt batteri og ledninger. Brug kabler med korrekt tykkelse og en sikring tæt på batteriet. Fugt i drivhuset er hård ved elektriske samlinger.
• Opbevar brændstof forsvarligt. Dunke med diesel skal stå udenfor drivhuset, tæt lukket og beskyttet mod solen.
• Brug ikke fyret uden opsyn, hvis du er i tvivl om installationen. Test fyret, mens du er til stede, og se, hvordan det opfører sig, før du lader det køre selv.

Er installationen fast, eller sidder drivhuset op ad en bolig, bør du have en fagperson til at se på den. Beredskabsstyrelsen og din kommunes byggesagsafdeling kan oplyse om regler for fyringsanlæg og bygninger. Din forsikringsselskab kan fortælle, om forbrændingsudstyr i drivhuse påvirker dækningen.

Sådan vurderer du, om dieselfyr passer til dit drivhus

Brug denne tjekliste, før du beslutter dig:

1. Er der strøm? Hvis du kan få 230V sikkert og billigt ført frem, er en elvarmer ofte den nemmeste løsning. Hvis ikke, er et batteridrevet dieselfyr værd at overveje.
2. Hvad skal beskyttes? Hårdføre planter kræver måske kun fleece. Frostfølsomme planter og vandrør kræver en aktiv varmekilde.
3. Hvor stort og tæt er rummet? Det afgør effekten. Et lille drivhus har sjældent brug for et 8 kW-fyr.
4. Kan du montere udstødning og luftindtag sikkert? Hvis ikke, bør du vælge en anden løsning eller få hjælp.
5. Hvor ofte er du der? Hvis ikke dagligt, er fjernstyring og en sikker opsætning vigtig.
6. Er der support? Spørg forhandleren om reservedele, vejledning og garanti.

Kombinér gerne flere tiltag. Et lille dieselfyr på lav effekt, boblefolie i den ene ende, en termostat og en CO-alarm er ofte bedre og billigere end et stort fyr, der skal varme hele drivhuset op.

Alternativer, hvis dieselfyr ikke passer

• Overvint planter indendørs. Mange potteplanter klarer sig fint i et køligt, lyst rum eller en kælder.
• Fiberdug og fleece. Et ekstra lag over følsomme planter giver nogle grader i milde frostnætter.
• Tøm vandsystemet. Afmonter slanger og tøm tønder og vandrør, så frost ikke kan sprænge dem.
• Solcelledrevet elvarme. Kun relevant, hvis du har en kraftig anlæg og batteri. Mange elvarmere bruger meget strøm.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kold må det være i drivhuset, før planterne tager skade?

Det afhænger af planten. Hårdføre grøntsager som grønkål og persille tåler frost, mens subtropiske planter som citrus og pelargonier kan tage skade ved få plusgrader eller første nat med frost. Slå din plantes minimumstemperatur op, og sæt termostaten lidt højere end den.

Kan jeg bruge et dieselfyr til båd eller camper i et drivhus?

Teknisk set varmer fyret et rum op, uanset hvilket rum det er. Men dieselfyr fra fx Sunster er udviklet til køretøjer og både. Montering i et drivhus kræver, at du fører luftindtag og udstødning sikkert ud, holder afstand til brændbart og sikrer ventilation. Tal med forhandleren om din opsætning, og kontakt en fagperson, hvis installationen er fast.

Er en paraffinovn en sikker løsning i et lille drivhus?

Det anbefales sjældent. En paraffinovn forbrænder inde i rummet og tilfører fugt og forbrændingsgasser. I et lille, lukket drivhus kan det skade planter og give risiko for kulilte. Hvis du alligevel bruger en, så sørg for god udluftning, en CO-alarm og følg producentens anvisninger.

Hvor meget diesel bruger et dieselfyr i et drivhus?

Det varierer med fyrets effekt, indstilling, drivhusets isolering og udetemperatur. Se producentens oplysninger om forbrug ved lav og høj effekt, og regn efter ud fra, hvor mange timer fyret skal køre. Bedre isolering og en termostat sat til frostsikring holder forbruget nede.

Har jeg brug for en CO-alarm, hvis fyret leder udstødningen udenfor?

Ja, det anbefales. Selv med korrekt montering kan utætte samlinger, blokerede rør eller vindtryk føre røggas tilbage. En CO-alarm er en billig ekstra sikkerhed. Nogle dieselfyr har indbygget CO-overvågning, men det erstatter ikke en separat alarm.